<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"> <html><head> <!-- meta ignored --><!-- meta ignored --><!-- meta ignored --><!-- meta ignored --> <meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=UTF-8"> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="skins/larry/embed.min.css?s=1396793590"><title>Psykiatri og udviklingshmning</title></head><body style="color: black; background-color: rgb(204, 204, 204);" alink="#000099" link="#000099" vlink="#990099"> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><font size="+2"><img style="width: 900px; height: 84px;" alt="" src="billede.jpg"><br> <br> Psykiatri og udviklingshmning </font><br> </font></div> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><span style="font-style: italic;">af</span><br> </font></div> <div style="font-family: Verdana; margin-left: 40px;"><font size="-1"><span style="font-style: italic;"></span>Kurt Srensen 1999-2014<span style="font-style: italic;"></span><br> </font></div> <div style="font-family: Verdana;"><font size="-1"><span style="font-style: italic;"></span><br> </font><div style="margin-left: 40px;"><font size="-1"><a href="#indledning">Indledning</a> <br> </font></div> <div style="margin-left: 40px;"><font size="-1"><a href="#diagnose">Den psykiatriske diagnose</a> <br> <a href="#Hyppighed">Hyppighed</a> <br> <a href="#unders%F8gelse">Den psykiatriske undersgelse</a> <br> <a href="#diagnosegrupper">De enkelte diagnosegrupper</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f00">Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der pvirker hjernens funktion</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#misbrug">Misbrugsbetingede psykiske lidelser eller tilstande</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f20">Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigende psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f30">Affektive sindslidelser (mani-depression)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#F40">Nervse og stress-relaterede tilstande eller lidelser</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f50">Adfrdsndringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og svnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f60">Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfrd</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f70">Mental retardering</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#let">Mental retardering af lettere grad (debilitet, retardatio mentalis levis, debilitas mentis)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#middel">Mental retardering af middelsvr grad (imbecilitet i lettere grad, retardatio mentalis moderata, imbecilitas levis)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#svaer">Mental retardering af svrere grad (imbecilitet i svrere grad, retardatio mentalis gravis, imbecilitas gravis)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#dyb">Mental retardering af svreste grad ( retardatio mentalis profunda, idiotia)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f80">Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme)</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#f90">Adfrds- og flelsesmssige forstyrrelser opstet i barndom eller opvkst</a> <br> <a href="#behandling">Psykiatrisk behandling</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#psykoterapi">Psykoterapi</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#socialpsykiatri">Sociapsykiatri</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#kemi">Kemisk/fysiske behandlingsmetoder</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#PSYKOFARMAKA">Psykofarmaka</a> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <i><a href="#neuroleptika">Neuroleptika (psykosemidler)</a></i><br> <i>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#Antidepressiva">Antidepressiva (depressionsmidler</a></i> <br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#anxiolytika"><i>A</i><i>nxiolytika (angstdmpende lgemidler)</i></a><br> <i>&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; </i><a href="#hypnotika"><i>Hypnotika (sovemidler</i>)</a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#psykostimulantia"><i>Psykostimulantia (centralstimulerende midler)</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#litium"><i>Litium</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#demensmidler"><i>Demensmidler</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#andremidler"><i>Andre lgemidler</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#generelt"><i>Generelt om psykofarmakologisk behandling</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#ect"><i>ECT-behandling</i></a><br> &nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href="#andrebehand"><i>Andre behandlingsformer</i></a><br> <a href="#organisation"><i>Psykiatriens organisation</i></a> <br> <a href="#afslutning"><i>Afslutning</i></a> &nbsp; <br> <i><br></i></font></div> </div> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="indledning"></a>Indledning</font></h2> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Psykiatri er det lgelige speciale, der beskftiger sig med de sjlelige abnormiteter. Som hrende til psykiatriens omrde, vil man opfatte sygdomme og tilstande, der domineres af psykiske symptomer, eller for hvis opsten sjlelige faktorer er af vsentlig betydning (Strmgren). Denne definition rejser straks sprgsmlet om, hvad der er abnormt og hvad der er normalt. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Hvis man uden instrumenter skal foretage en tilnrmelsesvis undersgelse af hjre jes synsfelt, stiller man sig foran patienten og ser med sit venstre je direkte p hans pupil. Fra siderne og fra oven og ned frer man en blyant ind foran patientens og ens eget je, og han siger til, nr han kan se blyanten.Ser han den samtidig med undersgeren, gr man ud fra, at synsfeltet er normalt. Men det forudstter selvflgelig, at undersgerens eget synsfelt er normalt. Vi er mske tilbjelige til at anvende samme metode, nr vi vurderer andre menneskers psykiske tilstand. Det, der ikke ligner det, vi kender fra os selv, m vre abnormt. Selv om grnserne mellem det normale og det sygelige kan vre uskarpe, forsger man alligevel i psykiatrien at arbejde medforholdsvis veldefinerede psykiske fnomener. </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="diagnose"></a>Den psykiatriske diagnose</font></h2> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">1. januar 1994 indfrtes et nyt diagnosesystem i psykiatrien. Tidligere blev psykiatriske diagnoser i vidt omfang stillede p baggrund af psykiaterens &nbsp;intuition, erfaring og lokale traditioner.Det betd dels, at den samme patient, i hvert fald i atypiske tilflde, kunne iagnosticeres forskelligt af forskellige psykiatere, dels at den videnskabelige kommunikation blev besvrliggjort. Nr f. eks. en amerikansk psykiater talte om skizofreni, kunne han derved forst noget helt andet end en dansk. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Mens man tidligere opererede med en inddeling af de psykiske sygdomme efter formodede rsagsforhold, bruger man i dag et diagnosesystem, hvor diagnoserne alene er defineret ud fra symptomer og forlb. Dette er sket i erkendelse af, at dettrods megen forskning alligevel kun er forholdsvis f psykiske sygdomme, som vi kender rsagerne til. Det nye system udgr en del af et samlet diagnosesystem (<i>International Classification of Diseases</i>) for alle sygdomme, som er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er den 10. udgave af diagnosesystemet, som derfor kaldes ICD-10. Koden for hver sygdom bestr af et bogstav, der for psykiske sygdomme er F, og et tal. De diagnostiske hovedgrupper fremgr af tabellen: <br> &nbsp; <br> &nbsp; </font></p><table border="1" cols="1" width="98%"><tbody><tr><td><font size="-1"><i>De diagnostiske hovedgrupper af psykiske sygdomme i ICD-10.&nbsp;</i></font> <p><font size="-1"><a href="#f00">F00-09&nbsp;&nbsp;&nbsp; Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der pvirker hjernens funktion.</a> <br> <a href="#misbrug">F10-19&nbsp;&nbsp;&nbsp; Misbrugsbetingede psykiske lidelser eller tilstande.</a> <br> <a href="#f20">F20-29&nbsp;&nbsp;&nbsp; Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigende psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser.</a> <br> <a href="#f30">F30-39&nbsp;&nbsp;&nbsp; Affektive sindslidelser (mani-depression).</a> <br> <a href="#F40">F40-49&nbsp;&nbsp;&nbsp; Nervse og stress-relaterede tilstande eller lidelser.</a> <br> <a href="#f50">F50-59&nbsp;&nbsp;&nbsp; Adfrdsndringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og svnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser).</a> <br> <a href="#f60">F60-69&nbsp;&nbsp;&nbsp; Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfrd.&nbsp;</a> <br> <a href="#f70">F70-79&nbsp;&nbsp;&nbsp; Mental retardering.</a> <br> <a href="#f80">F80-89&nbsp;&nbsp;&nbsp; Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme).</a> <br> <a href="#f90">F90-98&nbsp;&nbsp;&nbsp; Adfrds- og flelsesmssige forstyrrelser opstet i barndom eller opvkst.</a></font> </p> <p><font size="-1"><a href="file:///C:/Oligo_Web/diagnoser.htm"><br></a></font></p></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Som det fremgr er diagnoserne inddelt i 10 hovedgrupper, hvoraf de tre sidste omfatter lidelser og tilstande, der sdvanligvis opstr i barndommen eller den tidlige ungdom. De frste syv hovedgrupper er opstillet efter den betydning, de psykiske lidelser og deres symptomer har i forhold til hinanden. Symptomer, der er karakteristiske for n lidelse, kan ogs forekomme ved andre. Angst er f. eks. karakteristisk ved visse nervse og stress-relaterede lidelser, men kan ogs forekomme ved organiske lidelser, skizofreni og depression, og behandlingen vil vre vidt forskellig. Fr man stiller en diagnose i F4 gruppen m man derfor udelukke F0-F3.</font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Fordelen ved ICD-10 er, at de psykiatriske diagnoser bliver entydige. Systemet har vret gennemprvet i mange lande, og det har vist sig, at psykiaterne nr frem til samme diagnose hos langt de fleste normaltbegavede patienter. I forhold til udviklingshmmede er erfaringerne imidlertid ganske sparsomme. Det kan p den baggrund synes voveligt at give en fremstilling af psykiatriske lidelser hos udviklingshmmede. Nr forsget alligevel gres, er det fordi et ndret diagnosesystem naturligvis ikke betyder, at de lidelserne har ndret karakter og at tidligere erfaringer er vrdilse. <br> &nbsp; </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="Hyppighed"></a>Hyppighed</font></h2> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Ingen ved, hvor mange psykisk syge der er i Danmark. Hvert r kommer ca. 100.000 danskere i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, svarende til 2 procent af befolkningen, men mange behandles hos egen lge, hos psykolog eller fr slet ikke nogen behandling. Der er heller ikke nogen der ved, hvor mange udviklingshmmede der findes. Ved nedlggelsen af Statens ndssvageforsorg i 1980 var ca. 5.000 brn og 15.000 voksne under forsorg, svarende til 0,4 procent af befolkningen. Antallet af udviklingshmmede er formentlig betydeligt strre, idet mange, specielt blandt de bedst fungerende, ikke registreredes. I en dansk befolkningsundersgelse fra 1950erne vurderedes det, at 1,3 procent var "ndssvage";. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Der er gennemfrt et stort antal undersgelser, der kan belyse hyppigheden af psykiske lidelser blandt udviklingshmmede. P grund af uklare diagnostiske kriterier og forskelligheden af de grupper af udviklingshmmede, der er undersgt, er resultaterne vanskelige at sammenligne. Sledes angives det, at mellem 14 og 59 procent har en psykiatrisk lidelse. Lund (u..) undersgte med anvendelse af anerkendte diagnostiske kriterier en gruppe udviklingshmmede, der var reprsentativ for dem, der i 1980 var under den nu nedlagte forsorg, og fandt at ca. 30 procent havde en psykisk sygdom eller adfrdsforstyrrelse. I en sammelignelig svensk undersgelse (Gstason1985) var det tilsvarende tal 34 procent. Blandt udviklingshmmede med en IQ under ca. 50 forekom psykiske lidelser dobbelt s hyppigt som hos de debile (IQ over 52). Blandt beboere i dgninstitutioner havde mere end halvdelen en psykiatrisk sygdom eller forstyrrelse. Svarende hertil har Oligofreniklinikken i Risskov, der yder psykiatrisk betjening af dgninstitutioner i rhus Amt med ca. 900 beboere, til stadighed ca. 400 patienter i behandling. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Et kvalificeret gt vil derfor vre, at mellem 5.000 og 10.000 udviklingshmmede danskere har en psykiatrisk lidelse. For en mere detaljeret diskussion henvises til Jansen et al. (1994). </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="undersgelse"></a>Den psykiatriske undersgelse</font></h2> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Hovedelementet i den traditionelle psykiatriske undersgelse bestr i samtaler med patienten. Udover at f patientens egen beskrivelse af de symptomer, der har frt til henvisningen, vil psykiateren forsge at f et indblik i hans tankeverden. Hos de intellektuelt bedst fungerende udviklingshmmede adskiller undersgelsesmetoden sig ikke fra den, der benyttes ved andre. Nok har mange udviklingshmmede svrt ved at fortlle omabstrakte ting som flelser og lign., men med tlmodighed og indlevelsesevne kan man i mange tilflde f vrdifulde oplysninger. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Man m imidlertid ofte indhente supplerende oplysninger fra prrende, institutionspersonale, lrere og andre. Hos udviklingshmmede, der kun har et ringe udviklet eller slet intet talesprog, er man helt afhngig af de oplysninger man kan f fra andre. Det kan derfor vre praktisk, at den person, der evt. ledsager den udviklingshmmede til undersgelsen, kender noget til de forhold, der vil interessere psykiateren. Nogle af disse er angivet i skematisk&nbsp; her: <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ffff99" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1"><i>Sprgsml, der ofte indgr i den psykiatriske undersgelse af udviklingshmmede</i></font> <p><font size="-1">Familir disposition: Sindslidelser i slgten, andre udviklingshmmede, epilepsi, selvmord, misbrugere? Er forldrene beslgtet? </font></p> <p><font size="-1">Social anamnese: Forldrenes stilling, nr. blandt sskende, barndomshjemmet, skolegang, evt. institutionsophold, beskftigelse og livslb, konomiske <br> forhold, famileforhold og netvrk? </font></p> <p><font size="-1">Barndom: Psykomotorisk udvikling, forhold til sskende og kammerater,stammen og andre talelidelser, vdliggeri, mareridt? </font></p> <p><font size="-1">Legemligt helbred: Hovedtraumer, meningitis, hjernebetndelse, stofskiftesygdomme, krampeanfald, menstruation, legemlige sygdomme? </font></p> <p><font size="-1">Psykisk habitualtilstand:Intelligens, sprog, selvhjulpenhed, daglige frdigheder, grundstemning (glad/trist), karaktertrk, vaner, interesser, <br> seksualitet? Opfattelse af sig selv som udviklingshmmet? </font></p> <p><font size="-1">Psykiske traumer: Flytning, sygdom, ddsfald, brudt parforhold o. lign.? Personalendringer? </font></p> <p><font size="-1">Tidligere psykiske lidelser: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed? </font></p> <p><font size="-1">Aktuelle lidelse: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed?</font></p></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Oversigten, der p ingen mde er udtmmende, kan hos de meget drligt fungerende evt. suppleres med et standardiseret sprgeskema som DASH-II (<i>Diagnostic Assessment of the Severely Handicapped</i>). P baggrund af patientens egne oplysninger og de informationer prrende og personale kan give, vil psykiateren ofte kunne stille en diagnose, der kan danne grundlag for evt. behandling. Af og til kan supplerende undersgelser som eeg, CT eller MR scanning vre ndvendige. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det m dog erkendes, at psykiatriske diagnoser, specielt hos udviklingshmmede med lidt eller intet talesprog, kan vre behftede med betydelig usikkerhed. Af og til kan resultatet af behandlingsforsg vre vejledende. </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="diagnosegrupper"></a>De enkelte diagnosegrupper</font></h2> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I det flgende gennemgs de enkelte diagnosegrupper med specielt henblik p forholdene hos udviklingshmmede. </font></div> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="f00"></a>Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der pvirker hjernens funktion.</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Organiske psykiske lidelser er tilstande, som skyldes beskadigelse af hjernen eller sygdomme, som pvirker hjernens funktion. Udviklingshmmede har, i hvert fald i de udtalte tilflde, ofte hjerneskader, men da der er tale om en medfdte eller tidligt erhvervet tilstande, henfres selve udviklingshmningen til den diagnostiske hovedgruppe F7 (mental retardering). Nr der tales om organiske lidelser tnkes derimod p tilstande, der pvirker veletablerede frdigheder og funktioner. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det betyder ikke, at udviklingshmmede ikke kan have organiske psykiske lidelser,&nbsp; nrmest tvrtimod. Sledes optrder demens, som er en tilstand prget af tiltagende svkkelse af ndsevnerne, isr hukommelse og indprentning, oftere og tidligere hos udviklingshmmede end blandt normaltbegavede jvnaldrende ldre. Den form for demens, som kaldes Alzheimer's sygdom er srligt hyppig hos lidt ldre med Down syndrom. <br> <br> En organisk delirs tilstand kan optrde hos mennesker med svkket eller umoden hjernefunktion, som udsttes for fysiske eller psykiske pvirkninger som legemlige sygdomme, hospitalsindlggelse, flytning o. lign.. Tilstanden, som ogs kaldes konfusion, viser sig ved samtidigt optrdende forstyrrelser af bevidsthed, opmrksomhed, opfattelsesevne, tnkeevne, hukommelse, aktivitetsniveau og svnrytme. Hallucinationer er almindelige. Konfusionstilstanden kan optrde ret pludseligt, og forlbet vil ofte vre svingende, veklende mellem perioder med uklarhed og lyse jeblikke. Der indtrder i reglen bedring i lbet af dage til uger, hvis den udlsende rsag kan fjernes. <br> &nbsp;&nbsp; </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="89%"><tbody><tr><td><font size="-1">Anders er 62-rig storrygende let udviklingshmmet bofllesskabsbeboer, som altid har vret hidsig af temperament. Under hospitalsindlggelse p.g.a. bronkitis og forhjet blodtryk bliver han konfus, forlader stuen og findes i forhallen, hvor han ikke kan gre rede for, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Han fr fast vagt bestende velkendt af personale fra bofllesskabet og er efter f dage igen klar.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I vrigt kan udtalte hjerneskader fremkalde alle mulige psykiatriske symptomer, der til forveksling kan ligne andre psykiske lidelser. Det kan f. eks. dreje sig om sygdomme prgede af hallucinationer, vrangforestillinger, mani, depression eller angst. Hos normalt begavede kan hjerneskader medfre personligs- eller adfrdsforstyrrelser. Lsioner i hjernens pandelapper kan sledes gre en tidligere normal person fjoget opstemt og ukritisk over for egne indfald, mens skader i det skaldte limbiske system kan gre fredsommelige mennesker svrt aggressive. Mere diffuse skader, som det bl. a. kan ses ved demens, kan medfre irritabilitet, depression eller apati. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">At udelukke sdanne tilstande hos udviklingshmmede med hjerneskader kan vre vanskeligt eller umuligt. Er de psykiske symptomer nytilkomne og en eventuel hjerneskade af gammel dato, taler det mod, men udelukker ikke, en organisk lidelse. De oplysninger prrende og institutionspersonale kan give om den sdvanlige psykiske tilstand kan her i srlig grad vre afgrende for diagnosen. <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Olav er en 32-rig imbecil mand hvis talesprog hjst omfatter 10-20 ord, deriblandt "Kft". Gennem en rrkke har han jvnligt holdt sig for rerne <br> samtidig med at han rber "Kft". Der er ikke tegn p andre psykiatriske forstyrrelser og p p mistanke om, at han kan vre hrehallucineret p grund af en omfattende hjerneskade indledes medicinsk behandling. I lbet af f uger ophrer den beskrevne adfrd og det pdagogiske personale bemrker, at Olav virker mere nrvrende og at han kan magte flere af dagligdagens greml.</font></td></tr></tbody></table><h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="misbrug"></a>Misbrugsbetingede psykiske lidelser eller tilstande</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Denne diagnostiske gruppe omfatter forskellige psykiske abnormtilstande, der kan opst i tilslutning til misbrug af medicin, narkotika og alkohol. Der er kun yderst f misbrugere blandt udviklingshmmede, i hvert fald nr man kun betragter institutionsbeboere. Blandt de ca. 900, der bor i amtskommunale boformer i rhus Amt, har kun 2 et problematisk forhold til alkohol eller stoffer. De misbrugsbetingede psykiske lidelser skal derfor ikke omtales nrmere her. </font></div> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="f20"></a>Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigende psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Skizofreni var for f generationer siden bedre kendt som ungdomsslvsind. Fr den psykofarmakologiske ra begyndte i 1950erne ss hos mange skizofrene et tilsyneladende intellektuelt forfald, der gjorde, at "udbrndte" patienter ikke var til at skelne fra svrt udviklingshmmede. En del udbrndte skizofrene overflyttedes til den davrende ndssvageforsorg, og enkelte lever endnu. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Bortset fra den skizotypiske sindslidelse, som er en personlighedsforstyrrelse, der viser sig ved excentrisk adfrd og ejendommeligheder i tankegang og flelsessesliv, er der i denne diagnosegruppe tale om egentlige sindssygdomme, psykoser, der pvirker patienternes forhold til virkeligheden. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Skizofreni er nppe en enkelt sygdom, men en rkke sygdomme med beslgtede symptomer, og man taler derfor om det skizofrene syndrom. I tidligere diagnostiske systemer kaldtes skizofreni en endogen sindssygdom, hvorved man hentydede til, at det var en sygdom, som "kom indefra", og for hvis udvikling arvelige faktorer spillede en vsentlig rolle. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Efter ICD-10 foreligger en skizofren sidslidelse, hvis der gennem en mned eller mere har foreligget skizofrene f<i>rste-rangs-symptomer</i> eller bizarre vrangforestillinger eller mindst 2 af 4 <i>anden-rangs-symptomer</i>;. Samtidig skal man kunne udelukke, at symptomerne er udtryk for en organisk eller stofbetinget sindslidelse eller en manisk/depressiv sygdom. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De skizofrene frste-rangs-symptomer kan vre hrehallucinationer, hvor patienterne hrer stemmer, der f. eks. kommenterer deres adfrd, eller hvor de hrer deres egne tanker udtalt hjt inde i hovedet. Andre kan opleve at blive pfrt handlinger eller flelser udefra eller oplever tankepvirkning, evt. i &nbsp;form af tanketyveri. Andre oplever legemlige pvirkningsfornemmelser i form af strler o. lign. <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#99ff99" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Jens er 26-rig lettere udviklingshmmet mand, der begynder at kaste med sten efter forbikrende biler, der angiveligt sender onde tanker efter ham. P et tidspunkt begynder han at modtage fjernsynssignaler fra en nrliggende sendemast i hovedet.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Bizarre vrangforestillinger er forestillinger om forhold, som er usandsynlige eller urealistiske, og som ikke kan opleves af andre, men som er virkelighed for patienten.<br> <br> </font></p><table bgcolor="#99ff99" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Bente er en midaldrende lettere udviklingshmmet kvinde, der bor i egen lejlighed. P et tidspunkt begynder hun at fle sig generet af, at de andre beboere glor efter hende, hvad man ikke kan afvise, specielt da hun efterhnden klder sig besynderligt med flere lag tj, ligesom hun bliver efterladende med personlig hygiejne. Psykosen bliver benbar, da Bente fortller om overboens seksuelle anslag mod hende. Hver nat borer han hul i loftet direkte over hendes seng og hlder smeltet bly gennem det ned p hendes knsdele. Den omstndighed, at der ikke er spor at se i loftet, forklarer hun med, at han er en dygtig hndvrker, der formr at skjule sine spor.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det er som nvnt tilstrkkeligt, at kun t af frste-rangs-symptomerne er til stede gennem mindst en mned, men skizofrenidiagnosen kan ogs stilles, hvis mindst to af de flgende fire grupper af symptomer (her gengivet fra Bertelsen &amp; Munk-Jrgensen 1998) optrder samtidigt: </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><i>1</i>. Vedvarende hallucinationer af enhver art, ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><i>2</i>. Sproglige udtryk for en disorganiseret tankegang. Ord og vendinger bruges p en usdvanlig og privat mde, undertiden med dannelse af nye, ukendte ord (neologismer). I udtalte tilflde kan tankegangen vre helt usammenhngende og uforstelig med "sort tale". </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><i>3</i>. Katatone symptomer, som omfatter en rkke ejendommelige forstyrrelser af bevgelser og holdning, herunder sre manerer, stivnen i underlige stillinger og gentagne, ensformige, tilsyneladende formlslse bevgelser. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><i>4</i>. Negative symptomer, der er udtryk for nedsttelse eller svigten af normale funktioner. Negative symptomer omfatter trghed, slvhed, initiativlshed, passivitet og apati. Sproget bliver fattigt p ord og indhold, kontakten overfladisk og flelsesudtrykkene afblegede. Der mangler fremdrift og interesse, adfrden bliver tom og formlsls, eller der opstr tilbjelighed til at synke ind i sig selv og trkke sig tilbage fra omgivelserne i isolation. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Blandt udviklingshmmede vil man hyppigt stde p nogle af disse anden-rangs-symptomer, men den psykiatriske betydning vil oftest vre uklar. F. eks. er den lighed, som nogle udviklingshmmedes bevgemnstre kan have med de katatone symptomer,oftest kun tilsyneladende og man vil i stedet som regel tale om en adfrdsforstyrrelser i form af stereotypier. En rimeligt sikker skizofrenidiagnose krver adfrden kan sttes i relation til den den tankegang, der prger patienten. Dette forudstter en sprogudvikling p et vist niveau, og i almindelighed vil man ikke kunne stille diagnosen skizofreni hos udviklingshmmede med en IQ p mindre end ca. 50. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Forbindelsen mellem skizofreni og udviklingshmning har vret omdiskuteret. Da den infantile autisme, som ses hos mange udviklingshmmede, blev beskrevet for et halvt rhundrede siden, mente adskillige, at der var tale om en form forskizofreni, der begyndte ekstremt tidligt. Det ved vi i dag er forkert, men der er holdepunkter for, at hyppigheden af skizofrene sindslidelser er noget hjere blandt udviklingshmmede end i den vrige befolkning (Reid 1982). </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De vrige lidelser i diagnosegruppen omfatter forskellige paranoide tilstande, der er prgede af vrangforestillinger, som ikke er s bizarre som de skizofrene. Det kan bl. a. dreje sig om selvhenfrende forestillinger, hvor man f. eks. kan fle, at bemrkninger i TV-avisen er mntede p n, jalousiforestillinger, hvor alt tolkes som bevis for partnerens utroskab og forflgelsesforestillinger, der af og til kan vise sig som frygt for at blive forgiftet. Forskellige forbigende psykotiske tilstande henfres ogs til gruppen. Talmssigt spiller disse vrige diagnoser ikke nogen strre rolle blandt udviklingshmmede. </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <a name="f30"></a>Affektive sindslidelser (mani-depression)</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Betgnelsen affektive sindslidelser omfatter bl. a. den sygdom, som tidligere kaldtes manio-depressiv psykose, og som henregnedes til de endogene sindssygdomme. Imidlertid havde en del manio-depressive patienter udelukkende eller ovevejende enten manier eller depressioner. Den mere neutrale betegnelse affektiv sindlidelse, hentyder til, at der er tale om tilstande med ndret stemningsleje (affekt). </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I modstning til skizofreni kan affektive lidelser diagnosticeres hos selv svrt udviklingshmmede uden sprog, isr hvis der er tale om periodisk optrdende symptomer. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Ved det depressive syndrom er stemningslejet forsnket i varierende grad fra tristhed til sort fortvivlelse. Den deprimerede har svrt ved at fle glde ved noget som helst. Sdvanlige lyster og interesser forsvinder som regel ogs. Til det forsnkede stemningsleje hrer ogs nedsat energi- og aktivitetsniveau, og nogle kan give udtryk for, at alt forekommer uoverkommeligt.Hertil kommer andre depressionssymptomer som nedsat selvtillid og ringe selvflelse. Man fler sig uduelig og egentlig burde man slet ikke have lov at leve, alle var bedre tjent med at man ikke eksisterede. Vejen fra sdanne tanker til ddsnsker og alvorligt mente selvmordsforsg kan vre kort. Svr skyldflelse er almindelig, i udtalte tilflde sledes at der nsten ikke er den ulykke p jorden, som den deprimerede ikke er skyld i. Andre kan have skaldte hypokondre vrangforstillinger med besynderlige legemlige symptomer.<br> <br> </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Lise, en ung kvinde med Down syndrom og&nbsp; med familir disposition til mani og depression, bliver slv, trist og initiativls. Hun forklarer grdende, at hendes hoved er ved at falde af kroppen. I forvejen er et stykke af ryggen faldet af. Det kan hun selvflgelig ikke selv se. Hun har jo ikke jne i nakken, siger hun, men hun mrker det tydeligt.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Den deprimerede kan have svrt ved at flge med samtaler, fjernsynsudsendelser o. lign fordi koncentrationsevnen svkkes. Tankegang og bevgelser kan vre langsomme eller patienten kan g helt i st og blot ligge eller sidde stirrende tomt ud frem for sig. Man kan omvendt ogs se rastls uro, hvor patienten jamrende vandre hndervridende omkring. Man taler da om en agiteret depression.Specielt slvheden kan af og til mistolkes som et tegn p demens. <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Hanne er en 54-rig&nbsp; moderat udviklingshmmet kvinde, der i det daglige virker veltilpas og glad. I afdelingen hjlper hun med borddkning og lignende opgaver. Hun er glad for at komme i dagcenter, hvor hun bl. a. laver tegninger forestillende katte og huse med flag og blomster. I lbet af f dage ndres den psykiske tilstand radikalt. Hun bliver mut, tillukket og inaktiv. Hun er tidvis grdende og jamrende og de frdigheder, hun tidligere har haft, gr tilsyneladende tabt samtidig med at hun bliver urenlig. Hendes tegninger bliver usystematiske kradserier. Der er hyppig opvgnen om natten, hvor hun str op og rumsterer ligesom hun om morgenen vgner tidligere end vanligt. P foresprgsel erklrer hun, at hun har det godt, men hun kan ikke give andre oplysninger til belysning af sygehistorien. </font><p><font size="-1">Det pdagogiske personale oplyser, at Hanne tidligere har haft lignende episoder af mneders varighed. Det kommer yderligere frem, at moderen har haft langvarige hospitalsindlggelser for manio-depressiv psykose. P denne baggrund finder man det mest sandsynligt, at Hanne har en affektiv sindslidelseog der indledes medikamentel antidepressiv behandling, der senere suppleres med ECT-behandlinger. Efter kort tid er hun i sin sdvanlige tilstand.</font></p></td></tr></tbody></table><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Dorthe er en 42-rig kvinde med Down syndrom, som tidligere har vret overordentlig velfungrende og selvhjulpen. En bror har haft talrige psykiatriske indlggelser. Faderen er p plejehjem p.g.a. demens. P aktivitescentret har hun deltaget i korsang, amatrteater og bladarbejde. I det lille bysamfund er Dorthe kendt som en udadvendt lille solstrle. Et r fr henvisningen bliver hun trist og stillestende. Hun sover kun lidt, siger ikke meget, bliver urenlig og skal mades. Da man ikke magter plejeopgaven i byens bofllesskab, tager den aldrende mor datteren hjem. Ved den psykiatriske undersgelse konkluderes, at der m vre tale om tidligt indsttende demens eller en depression, og det besluttes at lade et behandlingsforlb vre afgrende for diagnosen. Efter 5 ugers behandling med antidepressiv medicin er tilstanden nogenlunde undret, og moderen, der ikke lngere kan klare plejen, accepterer overflytning til dgninstitution, hvor behandlingen fortsttes. En uge efter flytningen fr Dorthe en mani, behandles og bliver helt rask.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Depressionen ledsages ofte af svnforstyrrelser i form af indsovningbesvr, afbrudt svn og tidlig opvgnen, men tilbjelighed til at sove bde nat og dag kan ogs forekomme. Appetiten er som regel nedsat og ved lngerevarende depression kan vgttab ses. Enkelte kan dog have get appetit og tage p i vgt (trstspisning). </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">En depression varer mindst 14 dage. Er tilstanden af kortere varighed, taler man om en depressiv episode. Ubehandlet kan varigheden af en depression vre mneder eller r. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Depressionens modstykke er mani. Ved manien er stemningslejet lftet og i lette tilflde kan de vsentligste symptomer blot vre en uforholdsmssig glde eller lykkeflelse. I lidt mere udtalte tilflde ses et forhjet energiniveau, som kan vise sig ved get aktivitet, rastls uro, "tankemylder" og taletrang. Der er ofte get selvflelse, som kan vise sig ved storhedsforestillinger. Den maniske patient har som regel koncentrationsbesvr, og han afledes let af omgivelserne eller af egne indfald. Svnbehovet er nedsat og de normale hmninger svkkede, sledes at en forringet selvkontrol i forbindelse med forstrkede drifter kan fre til uheldige handlinger. Ikke sjldent optrder en mani i form af en tilstand med utlmodig og vredagtig irritabilitet, og da manikeren som regel ikke har nogen som helst sygdomserkendelse, kan tilrettevisninger eller modsigelse udlse aggressivitet.<br> <br> </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Jrgen er 61 r og let udviklingshmmet. Siden ungdommen har han haft talrige depressioner og manier, men ved behandling med litium er svrhedsgraden af anfaldene reduceret. Det er vsentligst hans psykiske lidelse, der ndvendiggr ophold p dgninstitution. Optrk til mani viser sig hos ham med stor regelmssighed ved, at han str tidligt op og ringer til tilfldige telefonnumre, bestiller stort ind fra postordrefimaer, af og til udgivende sig for, og mske menende, at vre forstander.</font></td></tr></tbody></table><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Egon er udviklingshmmet i middelsvr grad. Han var i 18 r indlagt som "kronisk" patient p et psykiatrisk hospital p.g.a. hyppige og svre manier og <br> depressioner. I forbindelse med de strukturndringer, der har prget hospitalspsykiatrien det seneste rti med nedlggelse af mange langtidspladser, <br> overflyttedes han til en dgninstitution for udviklingshmmede. Han blev genindlagt efter f uger, da han i en manisk fase havde forvet et livsfarligt <br> overfald p en pdagog, der bad ham skrue lidt ned for radioen. Efter et lngere forlb, der bl. a. omfattede oplring af personalet i psykiatrisk observation og pleje, lykkedes overflytning til en ny institution.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Nr svel manier som depressioner optrder hos samme patient taler man om <i>bipolar affektiv sindslidelse</i>. Nogle har kun ganske f sygdomsanfald, mens andre kun har korte perioder mellem anfaldene. En del patienter har kun depressioner og enkelte (ca. 2 procent) oplever kun manier. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De affektive sindslidelser er overordentlig almindelige. Man regner med, at omkring hver 5. p et eller andet tidspunkt fr depressive symptomer. Medregner man de lettere tilflde, har 4-5 procent af befolkningen til enhver tid en affektiv lidelse, vsentligst i form af depression. Blandt udviklingshmmede er hyppigheden af samme strrelsesorden (Lund u., Corbett 1979), men alt andet lige kan det forventes, at det kun er de svrere tilflde der diagnosticeres. </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="F40"></a>Nervse og stress-relaterede tilstande eller lidelser</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Denne diagnosegruppe omfatter bl. a. en rkke tilstande og lidelser, der tidligere sammenfattedes i den brede betegnelse neuroser. Efter traditionel psykoanalytisk opfattelsevar neuroser oftest baseret p ubevidste psykiske konflikter, hyppigt fra den tidlige barndom. Disse konflikter mellem personens drifter og behov var patienten uvidende om, eller rettere, han havde fortrngt dem. Denne fortrngningsproces krvede et vist intellektuelt niveau, og nogle mente derfor, at udviklingshmmede slet ikke kunne blive neurotiske. Det videnskabelige grundlag for den psykoanalytiske opfattelse er svkket meget gennem de senere r, og dette er en af grundene til, at man har valgt at bruge den mere neutrale betegnelse nervse tilstande. <br> . <br> Talmssigt udgr de skaldte fobiske og andre primre angsttilstande den strste gruppe. I alle tilstandene indgr angst som et kernesymptom. Angst er en ubehagelig og vanskeligt definerbar flelse. I ICD-10 krver man, at angstflelsen er ledsaget af mindst t legemligt angstsymptom som f. eks. hjertebanken, sveden eller rysten. Andre angstsymptomer kan bl. a. vre vejrtrkningsbesvr og hurtigt ndedrt (hyperventilation), svimmelhed, uro i <br> maven, ddsangst og frygt for at miste selvkontrollen. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Man skelner mellem fobiske angsttilstande, hvor angsten optrder i forbindelse med specielle situationer, og generaliseret angst, der er prget af anspndthed, bekymringstendens, almindelig ngstelighedledsaget af legemlige anstsymptomer. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Blandt almindeligt kendte fobiske tilstande kan nvnes klaustrofobi (angst for lukkede rum) og araknofobi (angst for edderkopper). Agorafobi (angst for bne pladser) er ikke ualmindelig blandt mennesker med panikangst, som er en srlig form for anfaldsvis angst, der kommer pludseligt og uden kendt foranledning. Angsten for anfald kan medfre en socialt invaliderende frygt for at vre alene eller at frdes uden for hjemmet. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Angst kan vre bde en almenmenneskelig reaktion p belastninger og et symptom p mange forskellige sygdomme, bde legemlige, men isr psykiske. Angst ses sledes hyppigt ved f. eks. skizofreni, organiske sindslidelser og depression. Sdanne lidelser m derfor udelukkes, fr en angsttilstand diagnosticeres. Dette vil oftest vre vanskeligt eller umuligt hos udviklingshmmede med lidt eller intet sprog. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Angsttilstande er meget udbredte, idet man regner med, at ca. en fjerdedel af befolkningen p et eller andet tidspunkt fr generende symptomer. Hyppigheden blandt udviklingshmmede er ukendt, men under alle omstndigheder af betragtelig strrelse. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Obsessiv-kompulsive tilstande er karakteriseret ved tvangsfnomener i form af tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner). Tilstanden svarer i store trk til det, man tidligere kaldte tvangsneurose. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Tvangstanker er tilbagevendende generende tanker, som man ikke kan frigre sig fra. Det kan dreje sig om ord eller stninger af ubehageligt indhold. Fra dagliglivet kender mange til den tilbagevendende tanke, om man har husket at slukke kaffemaskinen, og nogle skal tilbage til huset flere gange for at kontrollere det. De udfrer en tvangshandling, som udspringer af tvangstanken. En mere alvorlig tvangshandling kan f. eks. vre en bestandig trang til at vaske hnder p grund af frygt for smuds eller smitte. Det er karakteristisk, at tvangstanker og tvangshandlinger ofte ledsages af angstfornemmelser, isr hvis man prver at g imod tvangssymptomerne, fordi man selv kan se, at de er meningslse. <br> &nbsp; <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#66ffff" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Morten er udviklingshmmet i let grad og bor i bofllesskab. Fra den tidligste barndom har han vret samler. Han har svrt ved at smide noget vk og <br> har efterhnden flere hundrede T-shirts, snesevis af sko og andet, som de fleste ville kalde ragelse, p sit vrelse. Mortens alvorligste problem er imidlertid en voldsom bekymring for, at hans endetarmsbning ikke er ren nok. Da han henvistes til behandling tilbragte han dagligt timevis p WC, hvor han hver dag brugte 24 ruller toiletpapir. Han kan godt se, at renligheden er overdrevet, og han har gang p gang prvet at holde sig fra toilettet, men han siger at han simpelt ikke kan lade vre.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Tvangsfnomener er almindelige blandt udviklingshmmede, hvoraf nogle skal gennemfre daglige ritualer. Man vil imidlertid kun tale om obsessiv-kompulsive tilstande, hvis patienten kan give udtryk for det meningslse i handlingerne. Hos en del ritualbundne udviklingshmmede vil man i stedet tale om autisme. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Til de nervse lidelser henregnes ogs de skaldte <i>dissociative tilstande</i>. Tistanden kaldtes tidligere for hysteri, men dette ord har efterhnden fet en nedsttende klang, og mange vil tnke p ubeherskede og voldsomme flelsesudbrud. De dissociative tilstande, som kun sjldent diagnosticeres blandt udviklingshmmede, kan bl. a. vise sig ved at der optrder legemlige symptomer uden organisk baggrund. Der kan f. eks. vre tale om lammelser, fleforstyrrelser, kramper, dvhed, blindhed eller smerter. Det skal understreges, at symptomerne fles hjst reelle for patienten, selv om der ikke er nogen organisk rsag. Der er ikke tale om, at han simulerer. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Endelig omfatter diagnosegruppen skaldte stress-relaterede lidelser, hvorved man forstr psykiske reaktioner p exceptionelt svre belastninger og almindelige tilpasningsreaktioner p belastninger af usdvanlig eller katastrofeagtig karakter. </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="f50"></a>Adfrdsndringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og svnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser)</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Diagnosegruppen omfatter en rkke tilstande, der ikke kan henfres til de andre grupper. Mest kendte er nervs spisevgring (anoreksi) og nervse anfald af spisetilbjelighed (bulimi) med "deflip" med efterflgende fasten, opkastningerog slankekure. Ved begge lidelser, som i deres fuldstndige form er sjldne hos udviklingshmmede, har patienten en abnorm legemsopfattelse med frygt for fedme. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Derimod er forskellige syndromer, der medfrer udviklingshmning, ledsaget af spiseforstyrrelser. I mest udtalt grad ses dette ved Prader-Willi syndrom, hvor en skrap dit og lste kleskabe kan vre ndvendig. Som nvnt er appetitforstyrrelser ogs almindelige ved affektive sindslidelser, og de kan ses ved legemlige sygdomme. <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ffcc99" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Gerda er en 62-rig kvinde, som er udviklingshmmet i middelsvr grad, og som ikke har noget talesprog. Det meste af sit liv har hun boet p institution.Hun har i perioder virket ngstelig og haft drlig appetit, men behandling med sm doser beroligende medicin har som regel haft god effekt. Ved det seneste "anfald" virkede medicinen godt p ngstelsen, men Gerda havde fortsat ingen appetit. Da hun samtidig udviklede tegn p forvrring af en lidelse i hvirvelsjlen, tog man rntgenbilleder af ryggen. Billederne viste en sodavandskapsel i spiserret. Den fjernedes, og Gerda spiste igen.</font></td></tr></tbody></table><h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="f60"></a>Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfrd</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en flge af organisk eller anden psykisk lidelse, som er til stede fra barndommen eller den tidlige ungdom og som bestr livet igennem. Det drejer sig om forskellige afvigelser i personligheden, speciel p omrder som holdning, flelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfrer en unuanceret, utilpasset og uhensigtsmssig adfrd, som ofte skaber vanskeligheder for personen selv eller omgivelserne. <br> <br> Et eksempel er den <i>dyssociale personlighedsstruktu</i>r, som tidligere kendtes under betegnelsen psykopati. Der er her tale om, at den pgldende person er uden evnen til at fle ansvar og skyld eller vise hensyn til andre, og en del bliver kriminelle. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Andre afvigende personlighedstrk kan vre overdreven mistroiskhed,overflsomhed for nederlag og afvisning, stridbarhed, indesluttethed, perfektionisme, manglende selvstndighed og meget mere. Da det er vanskeligt at adskille intelligens fra personlighed, bruges diagnoserne i gruppen kun lidt hos udviklingshmmede. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det samme glder de vrige diagnoser i gruppen, der omfatter s forskellige tilstande som f. eks. spillelidenskab, internetomani og sadomasochisme. </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <a name="f70"></a>Mental retardering</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Mental retardering er det samme som udviklingshmning. En anden lgelig betegnelse er oligofreni. I ICD-10 defineres mental retardering som <i>en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i lbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og frdigheder</i>. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Man skelner almindeligvis mellem </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a href="#let">F70 Mental retardering af lettere grad (debilitet, retardatio mentalis levis, debilitas mentis). IQ ca. 50-69.</a> <br> <a href="#middel">F71 Mental retardering af middelsvr grad (imbecilitet i lettere grad, retardatio mentalis moderata, imbecilitas levis). IQ ca. 35-49.</a> <br> <a href="#svaer">F72 Mental retardering af svrere grad (imbecilitet i svrere grad, retardatio mentalis gravis, imbecilitas gravis). IQ ca. 20-34.</a> <br> <a href="#dyb">F73 Mental retardering af svreste grad ( retardatio mentalis profunda, idiotia). IQ under 20</a>. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I de diagnostiske retningslinier har WHO (1992) beskrevet de forskellige grader af udviklingshmning. Beskrivelserne gengives her i let bearbejdet oversttelse: </font></p> <h4 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="let"></a>Mental retardering af lettere grad</font></h4> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Selv om den sproglige udvikling oftest er forsinket, erhverver de fleste debile et talesprog, der er tilstrkkeligt til dagligdags forml og til almindelig samtale. De fleste magter selvstndigt daglige aktiviteter som spisning, pkldning og toiletbesg og forskellige huslige og praktiske opgaver, selv om udviklingen af disse frdigheder foregr langsommere end normalt. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Derimod har den debile vanskeligt ved at klare sdvanlige skolefag som lsning og skrivning. Imidlertid kan mange debile drage fordel af undervisning, der specielt tager hensyn til deres handicap. Mange vil vre i stand til at klare ikke-teoretisk krvende ufaglrt arbejde. I sociokulturelle sammenhnge, der ikke krver skolemssige frdigheder, udgr debilitet i sig selv ikke noget problem. Er debiliteten imidlertid ledsaget af flelsesmssig og social umodenhed, vil virkningen af handicappet vre tydelig, f. eks. i parforhold, ved brneopdragelse og den debile vil have vanskeligt ved at leve op til samfundets kulturelle traditioner og forventninger (til den normale). </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I almindelighed ligner den debiles emotionelle, adfrdsmssige og sociale problemer mere de problemer, der findes i den almindelige befolkning end de problemer, der findes hos mere udviklingshmmede. En organisk rsag kan pvises i et stigende antal tilflde, men langt fra hos flertallet. </font></p> <h4 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <a name="middel"></a>Mental retardering af middelsvr grad</font></h4> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Personer med imbecilitet i lettere grad udvikler kun langsomt forstelse og brug af sprog og de frdigheder, som de eventuelt erhverver p dette omrde er begrnsede. Udviklingen af selvhjulpenhed og motoriske frdigheder er ogs langsom og hos nogle er der behov for opsyn livet igennem. Tilegnelsen af skolemssige frdigheder er begrnset, men enkelte kan opn basale frdigheder i lsning, skrivning og tlling. Srlige undervisningsprogrammer kan give de lettere imbecile personer mulighed for at udvikle deres begrnsede potentiale og for at erhverve enkelte basale frdigheder. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Som voksne er personer med lettere imbecilitet sdvanligvis i stand til at udfre simpelt praktisk arbejde, hvis opgaverne er omhyggeligt strukturerede og udfres under kvalificeret vejledning. En fuldstndig uafhngig tilvrelse opns kun sjldent i voksenlivet. Imidlertid er disse mennesker i almindelighed mobile og fysisk aktive og hos flertallet ses tegn p social udvikling med hensyn til evnen til at etablere kontakter, til at kommunikere med andre og til at indg i enkle sociale aktiviteter. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Der er hyppigt betydelig variation i de prstationer, der opns p forskellige omrder, sledes at nogle klarer sig bedre ved praktiske opgaver end ved aktiviteter, der er afhngige af sproglige frdigheder, mens andre er udtalt kluntede men nyder socialt samvr. Den sproglige udvikling er varierende: nogle evner at deltage i simple samtaler, andre har et s beskedent udviklet sprog, at de kun kan give udtryk for basale behov. Nogle lrer aldrig at bruge sproget, selv om de kan forst simple instruktioner og forklaringer. I stedet kan de eventuelt lre at anvende et tegnsprog, som til en vis grad kan kompensere for den manglende evne til at tale. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Hos flertallet af de lettere imecile kan der pvises en organisk rsag. Infantil autisme findes hos en betragtelig del og epilepsi og andre neurologiske sygdomme er hyppige. </font></p> <h4 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="svaer"></a>Mental retardering af svrere grad</font></h4> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De imbecile i svrere grad ligner de lettere imbecile i fremtrden og ved, at der hyppigt kan pvises en organisk rsag og ved den hyppige forekomst af neurologiske komplikationer. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De frdigheder, den svrere imbecile person behersker, nr ikke over de drligst fungerende lettere imbeciles frdigheder (f. eks. p det sproglige plan). De fleste har udtalte motoriske vanskeligheder eller andre udviklingsmssige mangler, der tyder p betydelig beskadigelse eller fejludvikling af centralnervesystemet. </font></p> <h4 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="dyb"></a>Mental retardering af svreste grad</font></h4> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Her sknnes IQ at vre under 20, hvilket i praksis stter svre begrnsninger for personens evne til at forst og efterkomme anmodninger eller instruktioner. De fleste er immobile eller har svre bevgehandicaps, de er som regel urenlige og formr hjst meget begrnsede former for ikke-sproglig kommunikation. De har ingen eller kun meget ringe mulighed for at tage vare p egne basale behov og krver konstant hjlp og opsyn. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">En organisk rsag kan pvises i de fleste tilflde og svre neurologiske og andre legemlige komplikationer er hyppige. <br> <br> <br> I ICD-10 skelner man mellem udviklingshmmede med og uden adfrdsforstyrrelser<a href="file:///C:/Oligo_Web/forstyr.htm">,</a> der kan vre af meget forskellig art. I flng kan nvnes rastlshed, <br> delggelsestrang, rapseri, neglebiden oguhmmet onani. Med betegnelsen tnkes dog frst og fremmest p fnomener som aggressivitet, stereotypier og selvskadende adfrd. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Ved stereotypier forsts et ensartet og stadigt gentaget bevgelses- eller handlingsmnster, f. eks. rokken med kroppen, griben efter usynlige genstande, <br> brlen eller rben af bestemte ord og aftagning eller iturivning af tj. Sdanne adfrdsforstyrrelser ses hyppigst hos de mest udviklingshmmede. <br> Aggressivitet er ikke blot det forhold, at nogle udviklingshmmede (og andre) kan sl fra sig i situationer, hvor de med strre eller mindre ret kan fle sig <br> provokerede. Ved en aggressiv adfrdsforstyrrelse er den aggressive adfrd uprovokeret. Det velkendte eksempel er den udviklingshmmede, der pludseligt eksploderer, hvor aggressiviteten kommer "som lyn fra en klar himmel";. En uerkendt mani og visse former for epilepsi kan vise sig p den mde, og sdanne tilstande m udelukkes fr man taler om adfrdsforstyrrelser. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Ved selvskadende adfrd (selvmutilation) forsts, at den udviklingshmmede lemlster sig selv. Han kan f. eks sl sig selv, banke hovedet mod vggen eller bide sig. Af og til kan den selvskadende adfrd best i et let slag mod ansigtet, men selvmutilation kan ogs antage mere alvorlige former. <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ff99ff" border="1" cols="2" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Jane er en nu 30-rig middelsvrt udviklingshmmet kvinde, som ikke har <br> noget talesprog og som fra bardommen har vret beskrevet som autist. Hun er afhngig af en meget struktureret hverdag og bliver aggressiv, hvis de daglige rutiner brydes. Vrst har hendes selvskaden dog vret. En aften lftede hun WC-kummen af, lftede den op, og lod den falde mod hovedet. Ved en anden lejlighed bankede hun hovedet s voldsomt mod vggen, at den revnede,</font></td> <td><font size="-1">Christian er svrt udviklingshmmet. Fra barndommen har han vret svrt <br> selvskadende visende sig ved, at han borer fingrene ind i jenhulerne. Han har herved pdragets sig s voldsomme lsioner, at begge jne har mttet fjernes. Efter at han er blevet blind, er den selvskadende adfrd, besynderligt nok, aftaget kraftigt.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">&nbsp;Der findes endnu ikke alment accepterede diagnostiske kriterier for adfrdsforstyrrelser, og angivelserne af hyppigheder varierer derfor. I Danmark <br> fandt Lund (u..), at ca. 17 procent af de udviklingshmmede i dgninstitutioner havde adfrdsforstyrrelser, mens hyppigheden kun var halvt s stor blandt hjemmeboende.<br> <br> </font></p><table bgcolor="#ff6666" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Til belysning af den mangfoldighed af rsager, der kan vre tiladfrdsforstyrrelser, skal selvmutilation omtales nrmere som et eksempel. <br> Enhver, der har haft et myggestik, kender den klende fornemmelse, som fr n til at kl igen, selv om man med sin forstand godt ved, at man kun fr et <br> bldende sr ud af det. Den udviklingshmmede vil i mindre grad lade sin klen afhnge af intellektuelle overvejelser, og nogle tilflde af selvskadende adfrd kan utvivlsomt forsts p denne mde. </font><p><font size="-1">At hjtbegavede mennesker undertiden kan vise selvskadende adfrd fremgr af, at kejser Augustus, da han i r 9 fik underretning om romernes nederlag i Teutoburgerwald, bankede hovedet mod dren, mens han rbte: "Varus, giv mig mine legioner tilbage". Og nr kirkefaderen Augustin overmandedes af syndige tanker, rullede han sig i glasskr. Selvmutilation kan i disse tilflde opfattes som psykologisk indflelige reaktioner. </font></p> <p><font size="-1">Til normalpsykologien hrer mske ogs, at man i tiden efter revolutionen i Rumnien kunne se forfrdende billeder af institutionsbrn, der bogstaveligt <br> vadede i deres egen urin og affring, mens de bankede hovederne mod tremmesengen. Efter et rs intensivt dansk pdagogisk arbejde, kunne man se de samme brn, som glade og tilsyneladende velfungerende. Den selvskadende adfrd udsprang her af mangelfuld stimulation. </font></p> <p><font size="-1">Ved forskellige smertetilstande dannes kemiske forbindelser med morfinlignende virkning i hjernen, de skaldte endorfiner. Det sker ogs, nr benene "syrer" til hos langdistancelbere, der kan f abstinenssymptomer, hvis de af en eller anden grund ikke kommer ud p den daglige lbetur. Mske er selvskaden hos nogle i virkeligheden udtryk for abstinenser? </font></p> <p><font size="-1">At smerte og vellyst kan vre forbundet p det seksuelle omrde, kendes fra sadomasochisme. </font></p> <p><font size="-1">Enkelte syndromer er ledsaget af selvskaden. Det glder f. eks. Lesh-Nyhan syndromet, som er en afvigelse i urinsyrestofskiftet. Brn med syndromet spiser bogstavelig talt sig selv. Her er selvmutilation et led i en legemlig sygdom. </font></p> <p><font size="-1">Pvirkes bestemte celler i rottehjerner med signalstoffet dopamin, begynder rotterne at bide og kradse sig, s der opstr store sr. Giver man rotterne et <br> medikament, der blokerer for virkningen af dopamin, ophrer den selvskadende adfrd. <br> <br> At selvskaden kan ses ved psykotiske tilstande som skizofreni og depression, nvnes kun, om ikke for fuldstndighedens, s dog afrundingens skyld.</font></p></td></tr></tbody></table><h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <a name="f80"></a>Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme)</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Denne diagnosegruppe omfatter bl. a. en rkke specifikke eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som alle har til flles, at de begynder i barndommen og varer livet ud. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">De specifikke udviklingsforstyrrelser vedrrer udviklingen af frdigheder som evnen til at opfatte sprog, at udtrykke sig sprogligt, at lse, regne m.m.lsning, skrivning. Som betegnelsen antyder er der tale om specifikke forstyrrelser, som ikke kan forklares ved en generelt forsinket eller hmmet udvikling. Ordblindhed optrder sledes hos normaltbegavede, mens man ikke vil tale om ordblind hos en udviklingshmmet, der ikke kan lre at lse, medmindre der er en udtalt diskrepans mellem indlringsevne og intelligens. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Derimod er de gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme almindelige hos udviklingshmmede. Omvendt ses udviklingshmning i varierende grad hos ca. 75 procent af autisterne. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Autisme, som man for at undg forveksling med skizofreni ogs kalder infantil autisme eller brneautisme, begynder altid fr 3-rsalderen. Begynder udviklingsforstyrrelsen senere, taler man om atypisk autisme. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Hovedsymptomet ved autisme er mangelfuld udvikling af det normale socialesamspil, der er imellem mennesker. Blikkontakten er afvigende og evnen til flelsesmssig respons mangler. Man siger om autisterne, at de er ude af stand til at leve sig ind i andre menneskers tankegang, og deres situationsfornemmelse kan vre yderst mangelfuld. Evnen til at kommunikere med sproget er ofte tilbagestende eller slet ikke udviklet. Er der talesprog, bruges det ofte p en afvigende mde, f. eks. i form af ord og vendinger, der gentages p en ensformig mde eller som "papegjesprog", hvor autisten gentager det man, lige har sagt (ekkolali). <br> &nbsp; </font></p><table bgcolor="#ffcc33" border="1" cols="1" width="100%"><tbody><tr><td><font size="-1">Helle er en middelsvrt udviklingshmmet pige, der har et forholdsvis stort ordforrd. Hendes sprog er imidlertid ejendommeligt ved, at hun konsekvent omtaler sig sig selv som "du" og andre mennesker som "jeg";. I sin sprogudvikling har hun tydeligvis ikke vret i stand til mentalt at "rotere" den mde, man henvender sig til hende p. Hendes sprogforstyrrelse er derfor samtidig en illustration af autistens manglende evne til at leve sig ind i andres mder at tnke p.</font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Mange autister er prget af "sre" og indsnvrede interesser, de kan have tvangsprgede ritualer eller ejendommelige bevgelsesmnstre, som gentages i det uendelige, f. eks. rokkende og vridende bevgelser medkroppen eller baskende bevgelser med hnderne. En rkke mindre specifikke fnomener som fobier, svn- og spiseforstyrrelser, raserianfald og selvmutilaton er almindelige blandt udviklingshmmede autister. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">For en umiddelbar betragtning kan autismen forekomme at vre en af udviklingshmningens manifestationsformer. At det imidlertid ikke hnger sledes sammen sandsynliggres ved, at autisme er yderst sjlden hos selv svrt udviklingshmmede med Down syndrom. Ved forskellige andre tilstande, der medfrer udviklingshmning, som tubers sklerose, fragilt X-syndrom og rde hunde syndromet er autisme almindelig. For et mere detaljeret indblik i autismens forunderlige verden henvises til Wing (1997). </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="f90"></a>Adfrds- og flelsesmssige forstyrrelser opstet i barndom eller opvkst</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Forstyrrelserne i denne diagnosegruppe har alle til flles, at de opstr og udvikler sig i barndommen eller opvksten. Som ved personlighedsforstyrrelserne er det vanskeligt at adskille adfrdsmssige og flelsesmssige forstyrrelser fra det generelle udviklingsmssige og intellektuelle niveau og en del af diagnoserne stilles derfor ikke hos udviklingshmmede. </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det betyder ikke, at sdanne forstyrrelser optrder hos udviklingshmmede. De ertvrtimod ret hyppige, men optrder de i voksenalderen, vil man oftest tale om udviklingshmning ledsaget af adfrdsforstyrrelser. Diagnosegruppen skal derfor ikke omtales nrmere her. <br> <br> </font></p> <h1 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="behandling"></a>Psykiatrisk behandling</font></h1> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> De psykiatriske behandlingsmetoder kan groft opdeles i behandling, der er baseret p psykologiske virkemidler (psykoterapi), ocialpsykiatriske behandlingsformer og behandling med fysisk/kemiske metoder. Der er ikke nogen modstning mellem disse behandlingsformer. I mange tilflde vil man tvrtimod bruge elementer fra alle tre.<br> <br> </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="psykoterapi"></a>Psykoterapi</font></h3> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> Ved psykoterapi forsts behandling af isr psykiske afvigelser ved hjlp af psykiske virkemidler. Behandlingen kan ske individuelt eller som gruppeterapibehandling. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">To hovedstrmninger har prget psykoterapien gennem hele det 20. rhundrede, nemlig <i>psykoanalysen</i> og <i>adfrdspsykologi</i> (behaviourisme) .<br> <br> Psykoanalyse udvikledes af Sigmund Freud som en metode til at gre psykiske forstyrrelser forstelige ved afslring af deres ubevidste rsager og s vidt &nbsp;muligt fjerne dem ved at gre disse rsager bevidste for patienten. Psykoanalysen indbefatter en omfattende teori om den menneskelige sjl, der iflge Freud bestr af 3 lag: det underbevidste det (id), det bevidste jeg (ego) og overjeg (superego). Al energi stammer fra det ubevidste og er enten libido (seksualdrift). aggressions- eller ddsdrift, dvs drifter, der nedbryder. Det er jegets opgave, at etablere overensstemmelse mellem det ubevidste og den omgivende virkelighed. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Dette arbejde bestr i sublimering, dvs omdannelse af de seksuelle og aggressive drifter til socialt og kulturelt vrdifulde handlinger. Jeget overvges af &nbsp;overjeget, der bl.a. omfatter samvittigheden, og det i jeget, som overjeget ikke kan acceptere, bliver genstand for fortrngning, dvs. trnges ned i underbevidstheden. Forkldt fremtrder det i drmme og kan give anledning til komplekser og det, som Freud kaldte neuroser. Ved den psykoanalytiske behandlingforsger man at gre fortrngningerne bevidste for patienten, der herefter vil "vlge" at blive rask. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I sin oprindelige form er psykoanalysen en overordenlig ressourcekrvende behandlingsform, der tillige krver et vist mindsteml af intellektuelle og &nbsp;sproglige frdigheder hos patienten. Andre behandlingsformer, f.eks. samtaleterapi baseret p bl. a. Stern's udviklingsteorier, har vist sig frugtbare for mennesker med udviklingshmning. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Den anden hovedstrmning, behaviourismen, som blev udviklet af amerikaneren JohnWatson, er baseret p indlringspsykologiske teorier.Som eksempel p en behaviouristisk behandlingsmetode skal nvnes adfrdsmodifikation. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Adfrdsmodifikation er baseret p den opfattelse, at forskellige adfrdsforstyrrelser er fejlindlringer, som kan brydes ad terapeutisk vej, &nbsp;modificeres eller erstattes med en mere hensigtsmssig indlring, Indlringspsykologiens store navn er Pavlov, der bl. a. viste, at hundes spytsekretion kan pvirkes gennem indlring. Fodrede han en hund samtidig med at en klokke ringede, ville hunden efter nogle gange begynde at savle, blot klokken ld. Der var indlrt en skaldt betinget refleks. Princippet anvendes f. eks., nr man for at f et barn til at tisse, bner for vandhanen. Lyden af rislende vand fremkalder vandladningstrang. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Ved operant betingning belnner man systematisk al nskvrdig adfrd.Belnningen kan vre slik, cigaretter eller "poletter", der kan spares op og udlse noget for patienten nskvrdigt. Metoden, der er velkendt fra dyredressur, er kritiseret for i hjere grad at interessere sig for symptomet end for mennesket bag. Anvendt med sknsomhed har den dog en berettiget plads i behandlingen af adfrdsforstyrrelser hos udviklingshmmede. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det kan af og til vre vanskeligt at afgre, om en terapiform er psykoanalytisk eller behaviouristisk. Nr kunstterapi virker, er det da fordi den gentagne beskftigelse med flelsesmssigt belastende emner efterhnden gr disse mindre angstprovokerende, som behaviouristen vil hvde, eller er det fordi patienten for indsigt i ubevidste sider af sjlelivet, som vil vre psykoanalytikerens synspunkt? Et godt eksempel p, at sdanne betragninger kan anstilles, findes i Petersen et al. (1995). </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Som en behandlingsform, der er srligt egnet til udviklingshmmede, skal ogs nvnes musikterapi. <br> &nbsp; </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="socialpsykiatri"></a>Socialpsykiatri</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Socialpsykiatrisk behandling omfatter hele den indsats, der sigter mod, at den psykiatriske patient, herunder udviklingshmmede med psykiske lidelser, kan fungere optimalt i forhold til samfundet og andre mennesker. Miljterapi indgr ofte som et vigtigt led i denne behandling. <br> &nbsp; </font></div> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="kemi"></a>Kemisk/fysiske behandlingsmetoder</font></h3> <div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Disse behandlingsformer omfatter frst og fremmest brugen af psykofarmaka og andre lgemidler og ECT-behandling ("elektrochock"). </font></div> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="PSYKOFARMAKA"></a><b><i>Psykofarmaka<br><br></i></b>Psykofarmaka er lgemidler, der pvirker de psykiske funktioner. Man skelner almindeligvis mellem neuroleptika (psykosemidler), antidepressiva &nbsp;(depressionsmidler), anxiolytika (angstdmpende medicin), hypnotika (sovemidler) og psykostimulantia (centralstimulerende midler). Lidt uden for denne gruppe kommer medikamenter som litium og de nye midler mod Alzheimer's sygdom. En del lgemidler, der sdvanligvis bruges i epilepsibehandling, har ogs psykiatrisk anvendelse. <br> <br> <a href="file:///C:/Oligo_Web/farmaka.htm"><br></a><a name="neuroleptika"></a><i>Neuroleptika (psykosemidler)</i> <br> <br> Neuroleptika er psykofarmaka, hvis vsentligste fllestrk er antipsykotisk effekt, dvs effekt over for symtomer som vrangforestillinger, hallucinationer, usammenhngende tankegang og manisk opstemthed. Herudover anvendes neuroleptika ofte ved adfrdsforstyrrelser, men bortset fra visse former for selvskaden er virkningen ikke dokumenteret. <br> <br> De fleste neuroleptika virker ved at hmme signalstoffers, isr dopamins, virkning ved overfrslen af nerveimpulser. <br> <br> Neuroleptikas antipsykotiske effekt indtrder i reglen efter 1-2 ugers behandling, undertiden frst efter 1-2 mneder, og kan vedvare fra uger til mneder efter behandlingsophr. Den beroligende og noget slvende virkning, som mange neuroleptika har, indtrder dog umiddelbart efter medicinindtagelsen, aftager i lbet af de frste 2-4 uger og ophrer straks ved behandlingens ophr. <br> <br> Traditionelt gives mange neuroleptika 3 gange daglig. Mange neuroleptika nedbrydes imidlertid s langsomt, at man med fordel kan njes med at give medicinen n gang i dgnet, f. eks. ved sovetid. Herved kan eventuelle bivirkninger fles mindre generende i dagtimerne og behovet for sovemedicin reduceres. <br> <br> Nogle neuroleptika kan gives som som depotprparat. Herved kan opns, at virkningen af n dosis (oftest injektion) varer i 1-4 uger, idet det injicerede stof langsomt frigres fra injektionsstedet. <br> Udover den slvende effekt, der hos udviklingshmmede kan vre et alvorligt problem og som kan reducere de intellektuelle ressourcer, er mange neuroleptika tilbjelige til at give neurologiske og/eller autonomebivirkninger. <br> <br> De nerologiske bivirkninger er isr parkinsonisme, akut dystoni og tardive dyskinesier. <br> <br> Parkinsonisme er en tilstand prget af muskelstivhed og nedsat bevgelighed, stiv gang uden medsving af armene, rysten af specielt hnderne, nedsat ansigtsmimik og spytfld. I tilslutning til parkinsonisme kan man hos&nbsp; neuroleptikabehandlede se rastlshed og get bevgetrang. Disse bivirkninger fremkommer oftest i lbet af de frste ugers behandling og svinder hyppigt af sig selv efter et par mneder. <br> <br> Ved vedvarende parkinsonisme kan der behandles med forskellige typer bivirkningsmedicin.<br> <br> Akut dystoni, der er ret sjlden, opstr hyppigst ved for stor begyndelsesdosis. Der ses lngerevarende ukoordinerede muskelsammentrkninger, ofte sledes at hovedet drejes opad og patienten drejer "det hvide ud af jnene". Der kan vre krampagtig mundbning og hivende vejrtrkning og kroppen kan vre spndt som en flitsbue. Tilstanden kan behandles med omgende effekt ved injektion af bivirkningsmedicin. <br> <br> Tardive dyskinesier er ufrivillige abnorme bevgelser, oftest omkring munden, der hos enkelte patienter kan udvikles under eller efter lngerevarende behandling med neuroleptika. Hos nogle kan bevgelserne fortsat vre tilstede selv om behandlingen afbrydes. <br> <br> I meget sjldne tilflde kan ses en tilstand prget af bevidsthedsslring, kraftigt udtalt muskelstivhed og stigende temperatur. Denne tilstand krver jeblikkeligt lgetilsyn og indlggelse p neurologisk eller intensiv afdeling, idet der kan vre tale om et skaldt malignt (ondartet) neuroleptikasyndrom, der ubehandlet kan forlbe ddeligt. <br> <br> Med betegnelsen autonome bivirkninger hentydes til, at der er tale om bivirkninger, der udlses fra den del af nervesystemet, der er uden for viljens kontrol (det autonome nervesystem). Denne type bivirkninger kan bl.a. vise sig ved, at patienten kan have vanskeligt ved at indstille jnene til at se skarpt. Spytproduktionen nedsttes og der kan komme trhed i munden (kan modvirkes ved tygning af f. eks. sukkerfrit tyggegummi). Fordjelseskirtlernes produktion af enzymer nedsttes og tarmbevgelserne kan reduceres med forstoppelse som resultat. Der kan komme vandladningsproblemer, idet blren tmmer sig mindre villigt end normalt. Der kan vre svedtendens. Pulsen kan stige og patienten kan have tendens til blodtryksfald ved overgang fra liggende til stende stilling, evt. med besvimelse som flge. <br> <br> Kun de udviklingshmmede, der har et veludviklet talesprog, kan give udtryk for, at de oplever bivirkninger. Til gengld er de fleste neuroleptikabivirkninger af en sdan art, at de kan observeres af udenforstende, og det pdagogiske personale har her en vigtig opgave. <br> <br> <a name="Antidepressiva"></a><i>Antidepressiva</i> <br> <br> Antidepressiva er en gruppe medikamenter, der har effekt ved depression, frst og fremmest af den type, som tidligere kaldte endogen. Der ses dog hyppigt virkning ogs ved andre depressionsformer. <br> <br> Antidepressiva helbreder ikke en depression. Derimod virker de p de depressive symptomer. Afbrydes behandlingen fr den depressive tilstand er overstet, vil symptomerne komme igen. <br> For samtlige antidepressiva glder, at den antidepressive virkning som regel frst indtrder efter 1-2 ugers behandling og fuld effekt ses ofte frst efter 2-6 ugers behandling. <br> </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Antidepressiva finder ogs anvendelse ved behandling af panikangst, tvangstanker og tvangshandlinger (obsessiv-kompulsive tilstande) og ved visse spiseforstyrrelser. <br> <br> De fleste antidepressiva er enten af en ldre type (tricykliske antidepressiva), eller de nyere skaldte SSRI-midler (Selective Serotonine Reuptake Inhibitors), der er kendte under betegnelsen <i>lykkepiller</i>;. Denne betegnelse er uheldig, idet antidepressiva kun virker ved de nvnte lidelser. Man bliver ikke lykkelig af at spise SSRI tabletter. <br> <br> Den vsentligste forskel p de to typer antidepressiv medicin er bivirkningerne.Mange patienter, der behandles med de ldre midler, oplever bivirkninger, som svarer til de autonome, der er omtalt under neuroleptika. Til gengld fr en del af de SSRI-behandlede hovedpine, kvalme og opkastninger. Af og til ses ogs nervsitet, uro og svnforstyrrelser. Bivirkningerne plejer at aftage eller forsvinde efter de frste behandlingsuger. <br> <br> <i><a name="anxiolytika"></a>Anxiolytika (angstdmpende lgemidler)</i></font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Anxiolytika er lgemidler, der virker dmpende p angst. Bortset fra to prparater (Buspar og Atarax) tilhrer alle anxiolytika p det danske marked den &nbsp;kemiske gruppe benzodiazepiner. <br> Benzodiazepinerne anvendes frst og fremmest til behandling af angsttilstande, der bde kan vre kroniske og mere situationsbetingede som forud for tandlgebesg, flyveture o. lign.<br> <br> Der er tale om relativt bivirkningsfrie lgemidler, nr de anvendes i de anbefalede lave doser. Alligevel frembyder benzodiazepiner en rkke ulemper, der komplicerer behandlingen. Sledes kan der i begyndelsen af behandlingen forekomme dsighed, trthed, trghed og svimmelhed. Dette svinder dog ofte i lbet af de frste uger. <br> <br> Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, get trtbarhed og evt. depression. Ved hje doser kan der ses muskelsvaghed og svigtende koordination af muskelbevgelser. Hertil kommer, at benzodiazepiner svkker opmrksomhed, hukommelse og indlring, sledes at den intellektuelle formen forringes. <br> <br> Lejlighedsvis ses skaldt paradoks effekt visende sig ved oprevethed, aggression og impulsive handlinger. Den strste ulempe ved anvendelsen af benzodiazepiner er toleransudvikling, d.v.s. aftagende virkning af samme dosis og afhngighed, der kan vanskeliggre behandlingen af det eller de grundlggende problemer. Efter lngere tids behandling kan brat behandlingsophr medfre abstinenssymptomer i form af svnlshed, rastlshed, rysten, appetitlshed og hovedpine. Hos enkelte nogle kan udvikles en psykotisk tilstand, mens andre kan f krampeanfald i abstinensperioden. Af denne grund skal behandlingsophr ske ved langsom nedtrapning af dosis. <br> <br> Hos udviklingshmmede er man tilbageholdende med brug af benzodiazepiner. Er der behov for at bruge medikamentel angstbehandling gennem lngere tid, vil man ofte i stedet foretrkke buspiron (Buspar), der ikke slver. Til gengld indtrder virkningen frst efter nogle uger, og stoffet kan derfor ikke bruges til akut opstet angst. <br> <br> <i><a name="hypnotika"></a>Hypnotika (sovemidler)<br></i><br> Som hypnotika betegnes en rkke lgemidler, der anvendes for at fremkalde svn, sovemidler. <br> <br> Svnlshed er et generende symptom, der dels kan optrde selvstndigt dels vre et led i en psykisk eller legemlig sygdom. I det sidste tilflde vil den rationelle behandling naturligvis vre behandling af den til grund liggende sygdom. I andre tilflde kan behandlingen best i en ndring af dagvanerne, f. eks. mere motion, afslapningsvelser, undgelse af middagssvn og strk <br> aftenkaffe. Har dette ikke effekt, kan - helst kortvarig - anvendelse af hypnotika overvejes. <br> <br> Hypnotika virker slvende og det er denne effekt, der fremkalder svnighed. Gives hypnotika p et tidspunkt, hvor der i forvejen er svnbehov, er det normalt tilstrkkeligt med sm doser for at fremkalde svn. <br> <br> De fleste hypnotika er benzodiazepiner, som udskilles hurtigt fra kroppen. <br> <br> <i><a name="psykostimulantia"></a>Psykostimulantia <br></i><br> Psykostimulantia er medikamenter, der fremmer vgenhed og modvirker trthed. <br> <br> Trthed er i almindelighed et signal fra kroppen om, at den har behov for hvile og indtagelse af psykostimulantia modvirker derfor det naturlige og ndvendige hvilebehov. <br> <br> Lgeligt indskrnker anvendelsen af psykostimulantia sig til visse sygelige former for get svnbehov (narkolepsi) ligesom enkelte brn (og voksne) med hyperaktivitet ledsaget af opmrksomhedsforstyrrelser (DAMP-brn) kan have gavn af behandling. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Visse psykostimulerende stoffer anvendes som speed af misbrugere. <br> <br> <i><a name="litium"></a>Litium </i><br> <br> Litium er et grundstof, der er kemisk ligner natrium. Det har vist sig, at litium kan bruges ved behandling af mani, mens det kun har ringe effekt ved depression. Ikke desto mindre kan vedligeholdelsesbehandling med litium effektivt forebygge bde depressioner og manier hos patienter med tilbagevendende affektive lidelser. Enkelte undersgelser peger p, at litium <br> ogs kan have effekt hos udviklingshmmede med aggressive adfrdsforstyrrelser. <br> <br> I for stor dosis giver litium anledning til ubehagelige bivirkninger eller endog livstruende forgiftningssymptomer, mens for lille dosis ikke forebygger sygdomsanfald. Det er derfor ndvendigt, at behandlingen styres ved kontrol af litiumkoncentrationen i blodet. Ved sdvanlig terapeutisk koncentration kan let rysten af hnderne forekomme og nogle patienter har isr i starten nogen kvalme. Efter lngere tids behandling kan ses get trst og vandladning som udtryk for, at nyrernes evne til at koncentrere urinen pvirkes. Det er derfor vigtigt, at patienter i litiumbehandling fr dkket deres vskebehov. <br> <br> Ved egentlig forgiftning ses grov rysten, utydelig tale, usikker gang, muskelrykninger, evt. kvalme og diar samt slvhed og svnighed, der kan g over i bevidstlshed. Denne forgiftningstilstand er alvorlig og krver jeblikkeligt lgetilkald. <br> <br> Ved febersygdomme, hvor der afgives meget vske i form af sved og ved sygdomme med diar og opkastninger, kan litiumkoncentrationen ges. I forbindelse med sdanne sygdomme, br der derfor foretages ekstra blodprvekontrol. <i><br><br><a name="demensmidler"></a>Demensmidler</i></font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I de seneste r er der udviklet nye lgemidler som mildner symptomerne ved demens, specielt af<span style="text-decoration: underline;"></span>&nbsp; Alzheimer-typen.</font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Midlerne har ikke nogen helbredende virkning, men kan, specielt hvis behandlingen sttes ind i tidlige faser, forsinke det ndelige forfald. </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <i><a name="andremidler"></a>Andre lgemidler</i> <br> <br> I psykiatrien anvendes forskellige lgemidler, der ellers normalt bruges i behandlingen af ikke-psykiatriske lidelser. <br> <br> Sledes forebygger epilepsimidlet karbamazepin (Tegretol) manier og depressioner &nbsp;omtrent lige s godt som litium. Erfaringer tyder p, at stoffet er specielt velegnet til patienter med hjerneskader, hvoraf mange er udviklingshmmede. Aggressive adfrdsforstyrrelser er et andet anvendelsesomrde for karbamazepin. Endelig skal nvnes, at lgemidler, der sdvanligvis bruges i behandlingen af parkinsonisme (rystelammelse), ogs har virkning p nogle af de neurologiske bivirkninger, der ses ved neuroleptikabehandling. <br> <br> <b><i><a name="ect"></a>ECT-behandling <br></i></b><br> Ud fra den (forkerte) antagelse, at epileptikere ikke blev skizofrene, indledtes i 1930'erne behandlinger, hvor man hos skizofrenipatienter fremkaldte krampeanfald ved injektion af kamfer. <br> Behandlingen havde ingen eller kun kortvarig effekt, men det viste sig hurtigt, at den var virksom ved depressioner. F r senere begyndte man at fremkalde krampeanfaldet ved at sende elektrisk strm gennem hovedet, de skaldte elektrochok. Behandlingen var omgrdet med uhygge og dramatik og ikke sjldent optrdte komplikationer som f. eks. knoglebrud p grund af voldsomme kramper. <br> <br> De sidste ca. 40 r har man i stedet anvendt <i>ECT-behandlinger </i>(<b>E</b>letro <b>C</b>onvulsiv <b>T</b>erapi), som ogs kendes under betegnelsen NCE (Narkose, Curare, Elektrostimulation). Ved denne behandling bringes patienten i en let narkose og der gives et stof, der lammer musklerne (oprindeligt curare) sledes, at kramperne kun bliver en svag sitren. Herved blev behandlingen uden ubehag for patienten. En del patienter havde dog forbigende hukommelsesbesvr i tilslutning til behandlingerne, men dette er kun lidt udtalt, nr behandlingen udfres med moderne apparatur, der doserer minimale strmmngder. <br> <br> Der er aldrig pvist varige skadevirkninger, selv efter flere hundrede behandlinger. ECT-behandling er den mest effektive og hurtigst virkende terapi ved svre depression og ofte mere sknsom hos legemligt skrbelige patienter end behandling med antidepressiva. <br> <br> <b><i><a name="andrebehand"></a>Andre behandlingsformer</i></b> <br> Her skal kun nvnes psykokirurgiske indgreb, dvs hjerneoperationer, hvor man tilstrber at afdmpe forskellige psykiske symptomer. Metoden brugtes en del hos udviklingshmmede i 1950erne og 60erne i form af "det hvide snit"; Resultaterne stod ikke ml med forventningerne, men der lever stadig adskillige opererede p danske institutioner. Selv om der er udviklet mere sknsomme behandlingsmetoder, er der tale om uigenkaldelige indgreb p hjernen, og metoden bruges ikke mere. <br> <br> </font></p> <h3 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="generelt"></a>Generelt om psykofarmakologisk behandling </font></h3> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Selv om psykofarmaka er uundvrlige i psykiatrien, findes der ikke nogen psykisk lidelse, der alene kan behandles med medicin. I de fleste tilflde vil den socialpsykiatriske, pdagogiske og psykoterapeutiske behandling vre mindst lige s vigtig. Psykofarmaka vil dog ofte vre en forudstning for anvendelse af &nbsp;sdanne behandlingsmetoder. <br> <br> Forud for psykofarmakologisk behandling (og i vrigt enhver anden behandling) skal det vre klart, hvad man nsker at opn. I praksis vil man ofte kunne finde et antal symptomer, der kan registreres p en objektiv mde i en periode fr og under behandlingen. Sker der ikke nogen bedring efter en passende observationstid, er der ikke nogen grund til, at patienten fortsat fr det <br> pgldende psykofarmakon. <br> <br> Der er holdepunkter for, at psykofarmakaforbruget hos udviklingshmmede kan mindskes vsentligt. I en rkke udenlandske undersgelser er det sledes vist, at forbruget har kunnet mere end halveres, uden at dette har medfrt srlige problemer i de berrte institutioner. P denne baggrund gennemfrte Oligofreniklinikken i Risskov i 1991 en gennemgang af samtlige psykofarmakabehandlede beboere p amtets to strste institutioner. Det viste sig, at 55 procent af beboerne fik psykofarmaka, for mere end 90 procents vedkommende i form af neuroleptika. Langvarige behandlingsforlb, ikke sjldent med flere psykofarmaka, var almindeligt forekommende og grunden til behandlingen var ikke altid klar. <br> <br> Ved tidsbegrnset tilfrsel af ekstra lgelige ressourcer lykkedes det i lbet af ca. halvandet r at reducere psykofarmakaforbruget med en trediedel, uden at det medfrte opblussen af adfrdsmssige problemer. At medicinbivirkningerne ogs reduceredes, undertiden p dramatisk mde, viser flgende eksempel. <br> </font></p> <table style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;" bgcolor="lime" border="1" cellpadding="2" cellspacing="2" width="100%"><tbody><tr><td valign="top"><font size="-1">Grethe var en 55-rig formentlig middelsvrt udviklingshmmet kvinde. Ca. 15 r tidligere indledtes p.g.a. motorisk uro behandling med et neuroleptikum, der har slvhed som bivirkning.Det gennemgende yngre personale i afdelingen havde aldrig hrt hende tale og betragtede hende som "sprogls".Da begrundelsen for neuroleptikabehandling forekom spinkel indledtes medicinnedtrapning. Denne gennemfres uden recidiv af urotilstanden. Til personalets overraskelse viste det sig halvvejs gennem forlbet, at Grethe havde talesprog. <br> </font></td></tr></tbody></table><p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="organisation"></a>Psykiatriens organisation </font></h2> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">I Danmark varetages den psykiatriske behandling af udviklingshmmede af de psykiatriske hospitaler og afdelinger, distriktspsykiatrien, praktiserende psykiatere og alment praktiserende lger. Desuden har enkelte privatpraktiserende psykologer interesseret sig for omrdet. <br> <br> Udviklingshmning indgik frst i uddannelsen til speciallge i psykiatri fra 1998, og da kun med beskeden vgt, og kun f psykiatere har erfaring i behandling af udviklingshmmede. Man regner med, at der til voksne udviklingshmmede i Danmark kun er psykiatertimer svarende til. hjt sat, 7 fuldtidsstillinger. Det betyder, at kun de frreste udviklingshmmede med psykiske lidelser kan undersges og behandles af srligt trnede psykiatere. <br> <br> Der findes ingen sengeafdelinger, der er specielt indrettede og personalemssigt normerede til udviklingshmmede. Behandling under indlggelse m derfor finde sted p almenpsykiatriske afdelinger, hvor det psykiatrisk uddannede personale kun sjldent har trning i observation af udviklingshmmede. P grund af tillgshancip er mange udviklingshmmede s pleje- og omsorgskrvende, at deres behov af ressourcemssige grunde kun kan tilgodeses p lukkede modtageafdelinger, hvor de erfaringsmssigt trives drligt. (For) tidlig udskrivning kan blive resultatet. <br> <br> Til ambulant behandling af udviklingshmmede findes sm afdelinger, der ledes og betjenes af speciallger i psykiatri, p <a href="http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Glostrup/Undersoegelse+og+behandling/Oligofreni+team/">Psykiatrisk Center Glostrup</a>, p <a href="http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm403177">Odense universitetshospital</a>, i <a href="http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm286194">Vejle</a>, <a href="http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm378187">Haderslev</a> og i <a href="http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/regionsfunktion-for-oligofreni-slagelse/Sider/default.aspx">region Sjlland</a> og i beskedent omfang i <a href="http://psykiatri.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Her-findes-de-psykiatriske-sygehuse-sengeafsnit-og-ambulatorier/Broenderslev-Psykiatriske-Sygehus/Ambulatorier/Ambulatorium-for-Psykisk-Udviklingshaemmede">region Nordjylland</a>.&nbsp; I <a href="http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling+m+-+auh,+risskov/i+behandling/ambulant+behandling/oligofrenipsykiatri+ma4">region Midtjylland</a> varetages undersgelse og behandling i&nbsp; hoveddagen sygeplejersker, der har mulighed for at konferere med speciallger. I tilknytning til afsni MA4 er p forsgsbasis oprettet et Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshmning. <br> <br> </font></p> <h2 style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><a name="afslutning"></a>Afslutning </font></h2> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Det vil af det foregende vre fremget, at udviklingshmmedes psykiatriske sygdomme og afvigelser udgr et talmssigt stort, og for den enkelte pinefuldt, problem. Selv om vor vor viden p omrdet endnu er mangelfuld, ogs nr man sammenligner med den viden, der findes om psykiske lidelser i vrigt, ved vi, at en kvalificeret psykiatrisk behandling i overordentlig mange tilflde er <br> afgrende for livskvaliteten. <br> <br> Vi ved ogs, at utallige udviklingshmmede ikke tilbydes en sdan behandling. En vsentlig rsag hertil er formentlig, at oligofrenipsykiatri bde herhjemme og mange steder i udlandet har vret et lgeligt lavstatusomrde, der kun er de tilfrt de mest ndtrftige ressourcer. Grundene hertil kan vre mange. En af de mest indlysende er mske, at psykiaterne ikke i tilstrkkelig grad har forklaret, at der foreligger et problem. <br> </font></p> <p style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1">Mtte denne korte oversigt hjlpe herp, er et vsentligt ml net. <br> <br> </font></p><div style="margin-left: 40px; font-family: Verdana;"><font size="-1"><br> <br> <br> </font></div><br> </body></html>